Du er her

Lokalhistorisk Arkiv

Lokalhistorisk arkiv

Lokalhistorisk Arkiv blev etableret i 1973. Det rummer lokalhistoriske arkivalier og billeder fra Fredericia og omegnens privatpersoner, foreninger, virksomheder, menigheder mm.

Lokalhistorisk Arkiv er det eneste lokalhistoriske arkiv i Fredericia Kommune. Det er derfor et historisk arkiv for hele Fredericia og omegn. Arkivet er en del af Museerne i Fredericia.

Samlingerne omfatter ca. 700 hyldemeter arkivalier, 46.000 registrerede billeder, 500.000 negativer, alle aviser udgivet i Fredericia fra 1849 til nu, en mængde kirkebøger, folketællinger og på læsesalen findes et righoldigt bibliotek omkring emner med tilknytning til Fredericia og omegns historie såsom militærhistorie, religionshistorie, bygningshistorie, virksomhedshistorie, personalhistorie og meget andet. Herudover er der store samlinger af håndbøger, tidsskrifter og årbøger.

Ønsker man at aflevere noget til os - billeder, kort eller andre arkivalier - så kig forbi i vores åbningstid. Vi tager gerne en snak omkring arkiver, arkivalier og bevaring.

Man er desuden meget velkommen til at besøge læsesalen, hvor man selv kan gå på opdagelse i fortiden, og hvor medarbejderne gerne hjælper med råd og vejledning.

 

STED

Adresse: Frederik den III's Vej 6, 7000 Fredericia​

Læsesalen er åben:

Tirsdag og onsdag: 10-14

Torsdag: 10-16

Hjemmeside

Temaer lige nu

Musik: Rock/Pop

Musikoplevelserne i Fredericia er mange. Der er scener og venues i alle størrelser både inden-  Læs mere